Dakini healing

Daikini - den nye tids balancehealing

Med Dakinihealing bliver du afbalanceret emotionelt, psykisk samt fysisk, og cellernes vibrationsniveau højnes. Under healingen får jeg, som oftest, en spirituel vejledning til dig angående din nuværende situation.

 

Du vil komme i en meget afslappet tilstand, hvor du evt. kan:

- mærke energien arbejde i kroppen
- få en følelsesmæssig forløsning i form af gråd, latter eller en ”Aha” oplevelse
- få klarhed over din situation, og hvordan du kan komme videre

 

Da vi mennesker er meget forskellige i forhold til sensitivitet, er det også forskelligt, hvor meget der registreres under healingen, måske endda intet. Men det er sikkert, at du modtager præcist den healing, du er klar til at modtage, og giver tilladelse til på det pågældende tidspunkt. Hvilket dog ikke altid er det forventede eller ønskede, men altid lige præcis det DU har brug for på et sjæleligt plan.

 

 

Healingsforløbet/Sessionen

Vi starter altid med en snak, hvor du har mulighed for at vurdere, om det er mig, du vil benytte som din healer. Det er afgørende, at du kan være afslappet i forhold til den behandler, som foretager healingen. Jo mere du åbner dig for, og giver tilladelse til at modtage healingsenergien, jo større effekt får du af healingen.

Hvis du beslutter dig for, at jeg skal transformere healingsenergien til dig, lægger du dig fuldt påklædt på briksen, hvor jeg lægger et tæppe over dig. Herefter indstiller jeg mig på at modtage healingen til dig, hvilket jeg gør intuitivt. Begynder din mave at rumle, får du øget spytdannelse eller sitrende øjenlåg, er det blot tegn på at energien arbejder. Når vi er færdige, giver jeg dig besked, og du får tid til at vågne op/komme til dig selv. Vi vil over et glas vand eller to, tage en snak om, hvordan du har det, din oplevelse med healingen og jeg videregiver eventuelle beskeder til dig.

 

Nogen mærker en umiddelbar ændring efter healingen, de føler sig gladere, mere afslappet, afklaret, færre eller ingen smerter, mens andre først mærker noget senere.

 

Der kan forekomme en udrensning af kroppen i et par dage efter, derfor er det godt at drikke ekstra vand i dagene efter en healing.