hvad er healing?

Hvad er healing egentlig for noget?

Det er et spørgsmål, jeg ofte er blevet stillet. Kort kan det siges, at healing er en alternativ behandlingsform. En videnskabelig forklaring på, hvad den healende energi er, samt hvordan eller hvorfor den er healende, er jeg ikke i stand til at give. Så for dig der gerne vil vide mere om healingsfænomenet, er bøgernes verden et godt sted at starte.

Der er skrevet utallige bøger om healingsfænomenet, og hvad healing har gjort for mennesker. Det, at modtage og give healing, er der kommet en del bøger om på markedet de seneste år, hvori der forsøges at give forklaring på healingsenergien på et mere videnskabeligt grundlag. Sammenholder jeg det med den gennemstrømning af energi jeg mærker, når jeg healer, samt den respons jeg får fra dem, jeg har healet, er jeg ikke i tvivl om at der ”sker noget”. Jeg har derfor en forventning om, at videnskabsfolk en dag vil kunne forklare denne healende energi, ligesom de i dag har en forklaring på tyngdeloven.

 

Jeg mener, at denne universelle healingsenergi er tilgængelig for alle. Derudover er healing for mig tæt forbundet med følelser og tanker. Da disse er energi, påvirker de kroppens energisystem, de hæver/sænker cellernes vibrationsniveau. Dvs. glade kærlige følelser giver energi til kroppen, hvorimod angstfylde følelser tapper kroppen for energi.